Oskar Group - Konsekvensanalyse med lokationsbaseret planlægning

Gantt gav mig aldrig dette niveau af konsekvensanalyser – eller denne form for samarbejde.

Denne case er baseret på et interview med Theis Ballegaard, projektleder og byggepladsleder for Oskar Group.

Når de forstår metoden tilslutter de sig hurtigt

Der er stadigvæk nogle underentreprenører, som synes det er svært at forstå de skrå linjer, men de er efterhånden få og der er langt imellem dem.

Men hvis man bare tager sig tid til at fortælle dem om metoden, tilslutter de sig hurtigt.

Og flere får en "aha-oplevelse" når de virkelig forstår pointen med denne slags planlægning.

Konsekvensanalyse

Det er også lettere at tale med dem om deres forespørgsler. Det kunne for eksempel være tømreren, der spørger, om han kan få to dage mere på 2. sal. Så kan vi prøve at føje det til tidsplanen og se konsekvenserne af den ændring. Hvis ændringen ikke har nogen afledte effekter på det efterfølgende arbejde, kan vi sige ja. Jeg ville aldrig kunne lave konsekvensanalyser, der fremmer godt samarbejde i en sådan grad med Gantt.

Eksempel med en montør

Jeg sad engang med en montør i forbindelse med et rækkehusprojekt. Han var forsinket hele vejen igennem, og han ville blive endnu mere forsinket.

Der var faktorer på spil, som forhindrede os i at gøre noget.

I den situation er man virkelig bedre stillet med cyklogrammer, som viser lige præcis hvilke konsekvenser hans arbejde har for alle andre i områderne. Vi kunne straks se hvilke lokationer, der ville kunne færdiggøres til tiden og hvilke, der ville blive forsinket.

Det gjorde det muligt for os at omdirigere det efterfølgende arbejde uden at skulle tømme pladsen (vi ændrede bare rækkefølgen).

Hvis tømreren er to dage forsinket kan jeg vise ham konsekvensen af hans forsinkelse. Det kan sagtens være, at hans arbejde tager længere tid end forventet, og det kan være helt reelt, men den vigtige øvelse er at vise ham konsekvenserne.

Så kan det være, at tømreren skal mande op for at nå sin deadline og ikke forsinke overleveringsdagen. Og når jeg viser tømreren konsekvensen af at skubbe arbejdet, forstår han det. Det er let at visualisere konsekvenserne for ham med cyklogrammer.

Det samme gør sig gældende for ændringer i tidsplanen. Så snart ændringen er tastet ind kan jeg se deres konsekvenser og jeg kan gøre benarbejdet med at bytte lidt rundt og justere lidt så ændringen ikke påvirker den endelige afleveringsdato.

Virker metoden kun med mange gentagelser?

Et velkendt forbehold overfor lokationsbaseret planlægning er, at metoden kun virker ved mange gentagelser. Men Theis er ikke enig i den påstand - Tværtimod.

"Du bliver nødt til at tænke i forskellige lokationer uanset hvad. Hvis du har et simpelt boligbyggeri og udelukkende baserer planen på gentagelser, antager du at alle lokationer tager lige lang tid. Men måske tager stueetagen 9 dage, 1. sal tager 1 dag og 2. sal tager 3 dage. I praksis betyder det, at maleren er planlagt til at begynde på stueetagen inden den er færdig, og så er tidsplanen allerede skredet."

Bufferaktiviteter

Til sidst har Theis et meget simpelt, men godt, tip til alle, der arbejder med lokationsbaseret planlægning.

Han skriver bufferaktiviteter ind i tidsplanen.

Bufferaktiviteter er aktiviteter, som han løbende fylder ind i planen.

De er "ikke-kritiske aktiviteter", hvor håndværkerne kan komme og gå. Idéen i at gøre det med cyklogrammer er, at bufferaktiviteterne ikke kommer i vejen for andre aktiviteter.

"Jeg arbejder med bufferaktiviteter i mine planer. Der vil altid ske noget uventet - det kan ikke undgås. Det kan for eksempel være, at betonarbejderne er foran planen.

Vi vil ikke have dem til at begynde deres arbejde på tilfældige lokationer så den planlagte rytme af det efterfølgende arbejde i planen forstyrres. Så er det bedre at de begynder på en bufferlokation, der ikke har nogen afhængigheder."

Læs mere om lokationsbaseret planlægning.

Kristian Birch Pedersen
CEO and Founder
Få klart overblik over dine byggeprojekter - fra dag ét!
Med lokationsbaseret planlægning får du overblik over hele dit projekt fra starten. Færre forstyrrelser, mindre usikkerhed og mere forudsigelig fremdrift.
Vi hjælper dig godt i gang.
Start gratis prøveperiode

Læs flere kunde cases

V8 Construction - Bedre planlægning sikrer stabilt flow og kortere byggetid
Læs hvordan V8 Construction har ændret måden de udarbejder tidsplaner på.
Read case

Niras - Lokationsbaseret planlægning sparede 85.000 kr. på fem minutter

Præcis dokumentation sparer penge, reducerer konflikter og styrker samarbejdet.
Read case

Har du spørgsmål?

Du kan altid kontakte os på info@tactplan.com.
Vi tjekker vores indbakke ofte.

En velfungerende byggeplads starter med en klar plan

Med lokationsbaseret tidsplanlægning ved alle faggruppe præcis, hvor de skal være, og hvilke opgaver de skal udføre. Resultatet er en roligere og mere forudsigelig arbejdsdag - stabilt fremskridt, ingen spildtid og bedre samarbejde på tværs af pladsen - der skaber grundlaget for pålidelig projektlevering.
Prøv det gratis i 14 dage.