I moderne byggeprocesser er der sket et markant skifte i kravene til dokumentation af f.eks. brandkontrol og commissioning. På et byggeri i Carlsberg Byen har dette ændret hele forståelsen af, hvad “færdigt byggeri” betyder – både for bygherre og entreprenører.
Tidligere blev stade registreret manuelt: Man gik en tur i bygningen, når entreprenøren sagde: “Jeg er færdig.” Et par underskrifter på et stykke papir, og så fik bygherre nøglen. Men komplekse anlæg og en stigning i krav til dokumentation, gør det mere vanskeligt i dag.
Nina Fogh-Andersen er byggeleder hos Arpe Kjeldsholm og arbejdede på et byggefelt i Carlsberg Byen. Her var hun en af dem, som havde ansvaret for, at de nye og højere krav til dokumentation blev imødekommet. Krav der betyder, at en bygning nærmest skal stå færdig et halvt år før den reelle afleveringsdato, så alle tests, indreguleringer og tredjepartskontroller kan gennemføres i tide til at opnå ibrugtagningstilladelse.
Nina har implementeret en ny proces for sin planlægning, og når hun presser på med at få bygningen færdig i god tid, er det ikke altid, at det falder i god jord.
”Det er ofte svært for både bygherre og underentreprenører at forstå og acceptere. Underentreprenørerne kan undre sig over, hvorfor de skal være færdige så længe før den reelle afleveringsdato. Og bygherre kan undre sig over, hvorfor huset ikke kan tages i brug, når det jo reelt set står færdigt.”
Derfor er Nina, som noget nyt, begyndt at koble de aktiviteter der skal understøtte dokumentationen ift. brand og commissioning sammen med hendes hovedtidsplan. Tidligere havde hun en særskilt ”teknik tidsplan”, der tog sig af tests mm efter afsluttet byggeri, men fordi dokumentationsniveauet nu er så omfattende, og fordi der også ligger en oplagt optimeringsmulighed ved at smelte de to tidsplaner sammen, er det netop det hun gør. Og det giver hende et langt bedre overblik, der kommer bygherre til gode.
Men samling af to tidsplaner betyder også, at tidsplanerne bliver mere og mere komplekse. Den eneste måde Nina kan holde styr på lokationer, aktiviteter og tid er med lokationsbaseret tidsplanlægning.
Nina forklarer:
”En tømrer kan f.eks. spørge, om han må vente en uge med at montere dørblade i trappeskakten. Tidligere kunne jeg måske godt have sagt ja. Men nu, hvor jeg har det samlede overblik, kan jeg se, at der allerede i morgen er planlagt målinger i trappeskakten, og her skal både dørblade, dørpumper og fuger være udført. Derfor må jeg denne gang sige nej. - Hvis bare ét dørblad mangler, kan testen ikke gennemføres. Det betyder ofte, at én underentreprenørs lille forsinkelse kan påvirke hele commissioning-forløbet.
De nye dokumentationskrav kræver en strammere styring. Men til gengæld kan jeg garantere bygherre, at de nye dokumentationskrav ikke får betydning for indflytningsdatoen. Tidligere kunne netop tests og dokumentation forsinke indflytningen, selvom huset reelt stod færdigt. Og hvis dokumentationen ikke er på plads i dag, kan bygherre med rette holde pengene tilbage. De står jo med en risiko."
I Carlsberg Byen har Nina og hendes team derfor indført en helt ny måde at registrere fremdrift og stade på. Det er hende alene der gennemfører stade en gang om ugen. Hun viderefører lokationsopdelingen fra hendes tidsplan, og anvender digitale plantegninger med farvekodninger for hvert fag i hendes opfølgning. Derudover markeres alle aktiviteter med en farvekode. Grøn: Aktivitet gennemført til tiden. Gul: Aktivitet i gang men forsinket. Rød: Aktivitet ikke i gang og forsinket.
Hun går en runde en gang om ugen, hvor hun registrerer stade. Den staderegistrering er udgangspunktet for byggemøderne.
Som noget nyt har hun nu også tastet brandkontrolplanen ind i tidsplanen. Et eksempel kan være, at tømreren skal lave kontrol og dokumentere isolering i vægge jf. brandkrav, og det skal selvsagt gøres inden væggene lukkes. Tømreren skal uploade brandkontroller på lige vilkår som alm. KS, men brandkontrolplanen skal til slut fremsendes som en samlet pakke til certificeret brandrådgiver, hvorfor det er uhyre vigtigt, at der er styr på samtlige kontroller, da det er en forudsætning for en ibrugtagningstilladelse. Ved at taste kontrollerne ind i tidsplanen, og koble dem op på udførelsen, giver det et overblik på, om vi er med, da der kan køres stade på det, på samme måde som på selve udførslen.
Ikke bare nye krav – men en ny måde at tænke byggeri på
Casen fra Carlsberg Byen, som Arpe Kjeldsholm afleverede til tiden, viste at de stigende dokumentationskrav ikke blot kan håndteres som et tillæg til den eksisterende proces. De kræver et grundlæggende skift i måden, byggeriet planlægges, følges op og færdiggøres. Byggefase, teknik og dokumentation tænkes sammen fra starten.
Det kræver:
• At alle parter forstår, at “færdigt byggeri” ikke længere er lig med afleveringsdatoen
• En tidsmæssig integration og koordinering mellem byggefase, commissioning og dokumentation
• At aktiviteter, som er forudsætninger for tests, oprettes og styres som selvstændige aktiviteter (fx at dørblade og fuger i trappeskakten skal være monteret, før målinger kan gennemføres)
• Anvendelse af lokationsbaseret tidsplanlægning, så aktiviteter, tid og lokationer hænger sammen
• At der i tidsplanen oprettes konkrete aktiviteter for dokumentation, som er en forudsætning for ibrugtagning. F.eks. brandkontroller som skal til certificeret brandrådgiver.
• En løbende og systematisk staderegistrering, der giver et fælles og aktuelt billede af fremdrift og risici
Og det kræver især, at alle parter – fra bygherre til sidste underentreprenør – forstår, hvorfor aktiviteterne skal være færdige i den rette rækkefølge og på det rette tidspunkt.
